Aalborg, Danmark

SIND daghøjskole henvender sig til for psykisk sårbare unge, der måske kæmper med angst, depression, ADHD, autisme, stress, ensomhed eller andre udfordringer. Her bliver du mødt med ro, varme og mennesker, der forstår dig.

Sind Daghøjskole er noget helt særligt. Et hyggeligt, hjemligt og trygt sted, hvor der er god plads til mangfoldighed – også for dig, der er en del af LGBT+ miljøet, eller som bare har brug for et sted uden fordomme og krav.

Sind Daghøjskole er ikke en institution og føles ikke som skole.

Det er et sted, hvor du kan lande, få det bedre og stille og roligt finde ud af, hvem du er, og hvad du drømmer om – samtidig med, at du lærer noget og bliver klar til at tage næste skridt mod job eller uddannelse.

Målet med dit daghøjskoleforløb hos SIND er, at du:

  • får det bedre – mentalt og i hverdagen

  • lærer noget, der giver mening for dig

  • bliver afklaret om din fremtid

  • bliver klar til uddannelse eller job 
    (for dig, der er her via jobcenter eller STU-forløb)

FAKTA


Sind Daghøjskole har åbent hver dag fra kl. 8.45 til 15.00.


Særligt tilrettelagt 3-årig STU (16-25 år)

Jobcenterforløb

Aktivitet og samværstilbud til mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller andre sociale udfordringer

Værksteder og undervisning i kreative, praktiske og boglige fag