Aarhus, Danmark

Kompetencehuset er en af landets ældste daghøjskoler. Vi kom til verden i 1986 og har siden eksisteret som selvejende institution.

Er du nysgerrig på livet?

At være daghøjskole i dag betyder, at vi skal lave levende og relevant undervisning. Vi skal tilbyde rum og oplevelser til alle, som er nysgerrige på livet og har lyst til at lære mere.

Vi ved, at livet er fuld af udfordringer, og nogle gange kan det være svært at vælge, hvilken vej man skal følge. Især hvis du er ung og skal i gang med uddannelse og karriere. 

I Kompetencehuset har vi ikke svaret på alt. Men vi har stor erfaring i at vejlede, afklare og forberede unge, så de selv kan finde frem til de rigtige beslutninger.

Fællesskab og oplevelser

Daghøjskolen er også et tilvalg af fællesskab og mødet med nye mennesker, for vi tror på, at de største oplevelser er dem, vi deler og har sammen med andre. 

Derfor arrangerer vi foredrag, caféer, fester, afholder aktivitetsdage og synger morgensang. Oplevelser, der krydser dit faglige spor og giver dig lidt mere af det, du troede, du ikke ville have

FAKTA


Kompetencehuset kaldes også Aarhus Daghøjskole.

Under skolens navn findes både: Den Rullende daghøjskole, Genbrugslaboratoriet, Aarhus Designskole & Daghøjskole for Seniorer


Kreative fællesskaber

Forberedende kurser inden for arkitektur, mode, design og visuel kommunikation

Tekstil upcycling

Seniorfællesskaber


Daghøjskolen Kompetencehuset i Aarhus er blevet tildelt EU-Kommissionens European Innovative Teaching Award (EITA) 2025 for Erasmus+ projektet “Folk Enlightenment - Ukraine”. Prisen fremhæver projekter, der viser nye veje for uddannelse i Europa.