København, Danmark
Daghøjskolen for Indvandrerkvinder er en lille hyggelig skole i Blågårdsgade på Nørrebro, med stor omsorg for den enkelte elev.
Undervisningen er særligt tilrettelagt for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, og udbyder både daghøjskoleforløb og FVU undervisning.
Der udbydes 4 daghøjskoleforløb om året, alle med løbende optag, hvor der undervises i dansk, samfundsfag, matematik, engelsk og motion - i alle fag er ekskursioner en integreret del af undervisningen.
Temaundervisning er en del af forløbet, emnerne kan f.eks. være: kvindeliv og idealer, kulturforståelse, selvforståelse og udvikling, børn og unge, demokrati og samfund, miljø, sundhed, arbejdsmarkedskendskab og forståelse, kompetenceafklaring og jobsøgning.
Daghøjskolen er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune og KVUC.
FAKTA
Skolen har eksisteret siden 1986
Dansk
Samfundsfag
Matematik
Engelsk
Motion